Sommertræf 2011
2.-3.-4. sep. på Terrassen Camping, Silkeborg.
Kære Matravenner
Så er vi ved at nå det tidspunkt på sæsonen, hvor det er tid til vort årlige sommertræf. Vi er i år nået til det Midtjyske, og arrangør af årets træf er Lillian & Poul Hoffman. Træffet finder sted i weekenden d. 2.-4. sep., med udgangspunkt fra Terrassen Camping ved Silkeborg, der ligger placeret med en fantastisk udsigt over søerne.
På baggrund af sidste års flotte deltagerantal, har vi i år booket ikke mindre end 8 stk. 6-personers luksushytter. Hytterne ligger placeret op ad et stort grønt område, hvor vi kan have klubtelt og biler placeret.
Sidste års succes med at starte træffet allerede fredag, har medført at vi også i år skyder træffet i gang fredag eftermiddag. Dette ændrer dog ikke på at det officielle træf med udflugt osv. stadig først starter lørdag formiddag. Fredag eftermiddag/aften vil der være hygge og fællesspisning i klubteltet på pladsen.
Terrassen Camping er en stor, flot 4-stjerners campingplads, med en fantastisk beliggenhed, samt masser af aktivitetsmuligheder, såsom legepladser, swimmingpool osv.
Som traditionen byder vil der fra lørdag formiddag være tilrettelagt et hyggeligt program med besøg af et par af egnens seværdigheder, lidt paradekørsel, opstilling af biler for publikum, og selvfølgelig lidt at spise og drikke undervejs.
Lørdag aften vil vi som vi plejer spise og hygge i klubteltet. Komplet program fremsendes til samtlige tilmeldte en uges tid før træffet.
Tilmeldingsfrist!: Så hurtigt som muligt!, dog senest d. 22. august.
Tilmelding til Lars Tjørnelund på 40 19 75 79, eller
mail@ryslinge-el.dkPriser:
Fredag-søndag: Kr. 400,- for voksne, samt kr. 150,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: aftensmad fredag, morgenmad lørdag, frokost, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 2 x overnatning
Lørdag-søndag: Kr. 300,- for voksne, samt kr 100,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: frokost, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 1 x overnatning.
Drikkelse medbringer man selv.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!
www.terrassen.dkLillian & Poul Hoffman, Lars Tjørnelund
PS. Dette er sidste skrivelse der vil blive udsendt efter eksist. adresseliste. Fra årsskiftet vil adresselisten bestå af medlemmer der har betalt kontingent for 2011. Pt. har ca. 30 af adresselistens 55 medlemmer betalt!!...... Så i kan nå det endnu.
PPS. Der har været forslag fremme om evt. at afholde næste års sommertræf i Sydsverige. Det kan i gå og tænke lidt over, og vi vil så tage det op til træffet, hvor 2012-arrangører alligevel skal udpeges.
Lars Tjørnelund