Det ser ud til at batterileverandørerne er blevet bedre, men det er nok stadig en stor udfordring at sikre gode leverancer.
Personligt har jeg det lidt svært med el-biler. Hvis blot en del af den danske bilpark udskiftes til batteribiler, kan el-nettet ikke følge med. Fuel-cell måske ?
Der er megen snak herhjemme i øjeblikket om at der er overkapacitet af (vindmølle-) strøm i nattetimerne, og DONG's plan er at udnytte det til at lade elbiler i nattetimerne. De taler ligefrem om elbiler som en måde at "gemme" strøm på. Det kræver dog, at det hele "går op i en højere enhed", men det er så det DONG arbejder på, blandt andet sammen med Project Better Place.
Sidstnævnte er dog blevet kritiseret meget for deres løsning, der kræver at batterityperne til de forskellige biler standardiseres i et vist omfang. Ellers kan det ikke fungere i praksis med udskiftning af batteripakker "on-the-fly". Det kræver også, at bilerne overhovedet kan få udskiftet batteripakker, hvilket jeg ikke tror el-bildesignerne har haft i tankerne i første omgang.
Og hvis bilfabrikkerne prøver at beskytte deres leverandøradgang til batteriproducenterne (fordi den er af strategisk betydning for dem), så kan Better Place projektet få det rigtig hårdt, for så er hverken batteriproducenter (der har brug for partnerskaberne med bilfabrikkerne og godt vil prøve at undgå direkte konkurrence fra andre batteriproducenter) eller bilfabrikkerne (der ikke ønsker at andre bruger netop deres leverandørs batterier) interesseret i samarbejdet.
Det er en strategisk/taktisk hurdle som jeg tror kan blive den største trussel mod projektet.
Personligt vil jeg gerne have en Pininfarina B0, og jeg er ligeglad med om jeg kan skifte batterierne på vejen eller at rækkevidden er kort - jeg vil kun bruge den til bykørsel her i København og lade den om natten. Espace'n vil blive brugt til længere ture. Det vil der være god økonomi i for vores familie.
http://www.pininfarina.com/index/storiaModelli/B0.html- Anders