Desuden var den lange gearstang under vognen skæv, så den blev rettet op på øjemål, men skal den være skær for at forbindelserne virker....
Åh ja, det skal den. Den skal bøje nedad. Er den lige virker den sideværts bevægelse af gearstangen ikke rigtigt.
Men det lyder underligt det du beskriver. Du bliver nok nødt til at starte forfra: Få rettet den lange stang under vognen op så den er rigtig (jeg står ikke lige for at komme under min bil, men hvis nogen har muligheden for at måle nedbøjningen på den var det måske en mulighed) og så ellers gå igang fra en ende af. Prøv at løse den langsgående bevægelse først, altså 3-4.
Jeg ved ikke om denne tegning hjælper dig, men du skal forestille dig at stangen B svinger til venstre og højre (modsat gearstangen) når du bevæger gearstangen sideværts. Det overføres gennem A som bevæger sig parallelt med gearstangen. Gennem D, E, F overføres dette til den lodrette bevægelse som flytter vælgeren nede i selve kassen.
Den langsgående bevægelse af gearstangen er lidt nemmere at forstå, for den bliver bare overført til en sideværts gennem I, J og K. Med G drejes den så frem og tilbage.
Måske er problemet at G er justeret forkert? Den kan løsnes fra den aksel, der går ned i gearkassen.
Held og lykke!
- Anders