Har tænkt på at bruge det der Radiator Stop Leak forebyggende, hvis nu der har været en utæthed som jeg fik stoppet med det flydende kølertætner, hvad siger du til den ide? Jeg ringede til importør, men de sælger kun til firma, og kunne ikke oplyse nogen forhandler. Hvordan fik du fat i dit?
Hmm... som jeg nævnte, så er jeg ikke videre stolt af at jeg har fyldt det i mit kølesystem. Det virker ved galvanisk korrosion af aluminiumen som vil være hurtigst der, hvor der er utætheder og der kommer ilt til, men det kan ikke undgå at "æde" af aluminium'en andre steder i systemet. Desuden vil det æde aluminium så længe det er i systemet.
På den anden side har det vist sig effektivt, og man kan også sige, at mængden af materiale er begrænset. Jeg har hørt om folk, der har erstattet de lange kølerør med kobberrør, og der er der jo flere kilo kobber og meget store overflader at korrodere på! Overraskende, det det holder! Jeg har også nøjedes med at hælde mindst muligt i for at stoppe lækagen: Jeg har kun brugt halvdelen af pulveret indtil nu.
I starten flød der kobber rundt i vandet når jeg kiggede i ekspansionsbeholderen, men det gør der ikke mere. Det sidder nok ude i køleren og æder aluminium!
Så på den ene side: Det virker, og lidt korrosion er vel bedre end et revnet (uhelbredeligt) topstykke på grund af overophedning. Men anbefale det... nej, jeg vil til enhver tid anbefale at du finder og reparerer utætheden.
Jeg mener jeg købte det hos en venlig dame hos Højstrup. Ellers kan du garanteret finde det på eBay eller et andet sted på nettet. Jon, det er ikke det samme produkt som det man kan få hos T. Hansen m.v.
/Anders