Sommertræf 2016
2. -4. sep. Carlsberg Camping, Tåsinge.
Kære Matravenner.
Dette års sommertræf finder som nævnt tidligere, sted på Carlsberg Camping, på Tåsinge, Sydfyn. Vi har været der for 6 år siden, og vi var meget velkomne igen. Vi har som sædvanlig reserveret en masse dejlige hytter, samt et dejligt grønt område til opstilling af telt og biler.
For de af jer der ikke var her for 6 år siden, kan jeg fortælle at det er en dejlig plads, med hytterne placeret for sig selv i et hjørne af pladsen, med flot udsigt over Svendborgsund.
Vanen tro vil der fra lørdag formiddag være udformet et hyggeligt, stille og roligt program, med både lidt kørsel, lidt seværdigheder samt selvfølgelig fremvisning af vore pragtfulde køretøjer. Der er som sædvanlig sørget for lidt godt til ganen undervejs. Aftenen vil traditionen tro foregå med spisning og hygge i teltet.
Skulle vejret vise sig fra sin værste side, er der på pladsen mulighed for indendørs ophold. Mere udførligt program fremsendes til samtlige tilmeldte en uges tid før træffet.
Vi fastholder som altid konceptet med at skyde træffet i gang allerede fredag eftermiddag, da det har været en stor succes de foregående år. Der vil derfor som vanligt være fællesspisning i teltet fredag aften for alle os der ankommer fredag.
Arrangørgruppen er pt. i fuld gang med at planlægge weekenden.
Tilmeldingsfrist: så hurtigt som muligt!, Grundet hyttereservation dog senest 7. august 2016!!.
Tilmelding til Lars Tjørnelund på 40 19 75 79, eller
mail@ryslinge-el.dkPriser:
Fredag-søndag: Kr. 500,- for voksne, samt kr. 150,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: aftensmad fredag, morgenmad lørdag, frokost, seværdigheder, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 2 x overnatning
Lørdag-søndag: Kr. 400,- for voksne, samt kr. 100,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: frokost, seværdigheder, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 1 x overnatning.
Drikkelse medbringer man selv.
Et mere fyldestgørende program for weekenden vil blive fremsendt ca. en uges tid før træffet.
Vi glæder os meget til at se jer i det Sydfynske.
www.carlsbergcamping.dkLars Tjørnelund.