MatraSport Forum

Additional features => MatraSport Danish => Topic started by: muccax on April 05, 2012, 05:55:45 pm



Title: justering af 2 x 36 weber i murena 1.6
Post by: muccax on April 05, 2012, 05:55:45 pm
hej
har lang om længe fået 2 x weber til at virke på min murena 1.6 .... men kunne godt tænke mig at få den justeret 100 % jeg ved godt det ikke holder så længe men den lyder meget bedre nu ,,,, selv om det ikke er noget racer  i nu  ;D
jeg tænker på om der er et godt sted her i jylland der ved noget og de gamle weber og om hvordan de yder det bedste
mvh
otto



Title: Re: justering af 2 x 36 weber i murena 1.6
Post by: Anders Dinsen on April 09, 2012, 11:32:15 am
Hej Otto

Jeg kender ikke en weber-specialist i Jylland, men har lige et par tanker jeg godt vil vende med dig (noget af det har du måske allerede skrevet her på forum...):

Der er to former for "justering":

Den ene er opsætning, altså hvor karburatorerne tilpasses til motoren. Hvis de stammer fra en Bagheera skal der sikkert ændres lidt på dyserne for at få dem til at køre helt perfekt. Det bør gøres på et rullefelt hos en, der har dyser liggende. Alternativt kan du finde ud af størrelserne på dyserne fra en anden, der har lavet ombygningen - det er jo gjort flere gange før ;) Er den del på plads?

Den anden er justering af tomgang og balance. Tomgangen justeres ved at starte motoren, åbne tomgangsspjældet lidt med stop-skruen, og én ad gangen justere tomgangsskruerne for hver cylinder indtil den går bedst muligt. Øvelsen gentages et par gange indtil motoren går nogenlunde jævnt. Synkronisering er mere tricky, men justeres enten ved hjælp af et særligt instrument, der måler vacuum i hver indsugningstragt, eller ved at stikke en slange ned i tragten og lytte efter om lyden er ens i den ene og den anden karburator. Når karburatorerne er synkroniseret justeres tomgang igen. Derefter justeres tomgangshastigheden ned til det ønskede (mellem 800 og 1000 o/min).

Det første skal gøres én gang - det andet kan du fornøje dig med så tit du lyster (det skulle være en særlig udsøgt fornøjelse på en Ferrari V12, hvor der er ikke to, men 6 af disse skønne karburatorer ;) )

Mvh
Anders


Title: Re: justering af 2 x 36 weber i murena 1.6
Post by: muccax on April 09, 2012, 12:25:23 pm
hej
jeg prøver åge mathisen i viborg ,,,, troede han var stoppet men han er stadig at finde på nettet så jeg håber han kan hjælpe .. er vist 76 år nu men skulle stadig kunne trylle med en weber  ;D ;D
mvh
otto