Din bil må være med elektronisk brændstofindsprøjtning og ikke med karburator, eller?
Jeg går ud fra at når du skriver at motoren slukker, så mener du at den går ud eller dør. Forskellen er at den prøver at holde sig i gang, men til sidst må give op. Men det er bare en sproglig ting så vi forstår problemet rigtigt.
Grunden til at den dør når slangen tages af er, at den får for meget luft i tomgang, og motorstyringen ikke kan holde den kørende. Den kunne sikkert godt køre lidt, hvis du gav den lidt gas.
Men når problemet er det samme når slangen er taget af og når du trykker på bremsepedalen, så må der være opstået en utæthed i din bremseforstærker. Den kan være tæret igennem et sted? Du må nok desværre "bide i det sure æble" og købe en ny.
Alternativt kan du måske finde en brugt. Vi har en lille mailingliste for danskere med Espace'r, hvor jeg ved at der er én der har en Espace stående, der kan tages dele fra. Her er et link til listens hjemmeside på Yahoo. Du er desværre nødt til at melde dig ind for at være med (vi har haft lidt problemer med spammere, desværre).
http://autos.groups.yahoo.com/group/espacedk/- Anders