Sommertræf 2014, 5.-7. september, Terrassen Camping, Silkeborg
Dette års sommertræf finder endnu engang sted på Terrassen Camping, Silkeborg, hvor vi med stor succes var i 2011. Vi har som sædvanlig reserveret en masse dejlige hytter, samt et dejligt grønt område til opstilling af telt og biler.
Vi fastholder selvfølgelig konceptet med at skyde træffet i gang allerede fredag eftermiddag, da det har været en stor succes de foregående år. Der vil derfor som vanligt være fællesspisning i teltet fredag aften for alle os der ankommer fredag.
Terrassen Camping er for jer der evt. ikke husker det, en stor, flot 4-stjerners campingplads, med en fantastisk beliggenhed, samt masser af aktivitetsmuligheder, såsom legepladser, swimmingpool osv.
Arrangørgruppen er pt. i fuld gang med at planlægge weekenden.
Traditionen tro, vil der fra lørdag formiddag være tilrettelagt et hyggeligt program med besøg af et par af områdets seværdigheder, opstilling af biler, og selvfølgelig lidt mad og drikke. Lørdag aften vil vi som altid holde grill-party i klubteltet.
Tilmeldingsfrist: så hurtigt som muligt!, dog senest d. 31. august.
Tilmelding til Lars Tjørnelund på 40 19 75 79, eller
mail@ryslinge-el.dkPriser:
Fredag-søndag: Kr. 500,- for voksne, samt kr. 150,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: aftensmad fredag, morgenmad lørdag, frokost, seværdigheder, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 2 x overnatning
Lørdag-søndag: Kr. 400,- for voksne, samt kr. 100,- for børn under 12 år. I prisen er inkluderet følgende: frokost, seværdigheder, kaffe og aftensmad lørdag. Morgenmad søndag. 1 x overnatning.
Drikkelse medbringer man selv.
Et mere fyldestgørende program for weekenden vil blive fremsendt ca. en uges tid før træffet.
Vi glæder os meget til at se jer i det Midtjyske.
www.terrassen.dkHenrik Hansen, Niels Korsgaard, Poul & Lillian Hoffmann.